HVAD ER CEDI?
CEDI er en lille, diskret overfaldsalarm, der nemt kan placeres i et nøglebundt, tasken, lommen eller lige ved hånden. Befinder man sig i en utryg situation, kan alarmen aktiveres og tilkalde et frivilligt community bestående af både egne udvalgte kontaktpersoner og almene, frivillige borgere – kaldt Runners – som skaber et langt større og hurtigere sikkerhedsnetværk end eksisterende løsninger på markedet.
Vores mission er, at det skal være trygt for alle at færdes overalt!
HVORDAN VIRKER CEDI?
HVORFOR EKSISTERER VI?
I et ellers kort men erfaringsrigt liv har vi oplevet nok til at vide, hvordan verden kan være – hvornår vi holder af den, og hvornår vi ikke gør.
Hvad der blot skulle være en hyggelig dag med familien ændrede sig hurtigt, da én af os, som kun 13-årig, tilbage i 2008 blev forgrebet af en pædofil – en oplevelse, der senere hen er blevet delt med flere og nye venskaber, som har været udsat for lignende hændelser. Vi ved at alt fra børn til voksne – køn underordnet, og grundet forskellige årsager, såsom seksualitet, hudfarve eller tro – kan opleve at føle sig utrygge eller være hjælpeløse.
Vi er fire kvindelige ildsjæle, der brænder for at gøre en forskel, og vi satte os i efteråret 2019 for at gøre forsøget på at løse dét problem, at utryghed og overgreb er en stigende faktor verden over – for vi har alle stået i situationer, hvor vi selv havde brug for hjælp, og vi ønsker i fællesskab at bekæmpe det kæmpe mørketal, vi ved, der eksisterer derude.
HVOR LANGT ER VI?
Vi har indgået et partnerskab med techvirksomheden OOONO A/S i foråret 2021 og arbejder sammen om at udvikle CEDI, så vi kan komme på markedet hurtigst muligt.
Det vil sige, at konceptet fortsat er under udvikling, og det er derfor ikke muligt at købe en CEDI eller downloade appen på nuværende tidspunkt.
MEN hvis du ønsker at være med til at gøre en forskel og hjælpe personer i nød, kan du allerede nu skrive dig op som Runner. Læs mere og tilmeld dig nederst på siden.
EMILIE LILJA, AMBASSADØR
Det er sjældent, at man møder den slags ildsjæle, som de fire piger fra CEDI er. Deres passion omkring projektet, produktet og missionen er så inspirerende og motiverende – og jeg vidste, at kunne jeg bidrage på nogen måde til at gøre CEDI til en realitet, så måtte det gøres. For vi skal blandt andet hjælpe de unge i Danmark med at gå trygt hjem om natten, fra byen eller veninden og kammeraten.
Vi skal vise samfundssind og i fællesskab sørge for, at antallet af overgreb mindskes.
Derfor er jeg meget stolt og beæret over at være både ambassadør og Runner for CEDI, og jeg glæder mig over at være en del af det her!